Ufrivillig vandladning

Ved inkontinens forstås tendens til ufrivillig vandladning. Inkontinens er en meget hyppig lidelse, der forekommer hos op til hver fjerde kvinde over 30 år. Hos kvinder over 65 år er lidelsen endnu hyppigere; 40% i denne aldersgruppe er generet af inkontinens.

• Anstrengelses-inkontinens (stress-inkontinens) hvor problemet opstår ved f.eks. host, nys eller grin, men også fysisk aktivitet som f.eks. løb, dans, gymnastik og lignende kan udløse det.
• Trang-inkontinens (urge-inkontinens). Her fornemmer kvinden en kraftig, uimodståelig vandladningstrang, der følges af ufrivillig vandladning. Nogle kan opleve en voldsom trang, uden at det forårsager inkontinens – trangen alene er problemet.
• Blandings-inkontinens. Herved forstås en blanding af de to ovenstående former.

Mange kvinder er skamfulde og generte over at lide af

inkontinens, og for nogle er emnet tabu. De fleste tænker

meget på hygiejnen og er bange for, at omgivelserne synes

de lugter. Det kan betyde, at de befinder sig dårligt på

arbejdet og undgår socialt samvær. Inkontinens kan gå ud

over sexuallivet, da kvinden kan være nervøs for, at det

”går galt”. Hun kan i det hele taget føle sig mindre attraktiv.

Man er i de senere år heldigvis blevet mere opmærksom på

problemets omfang. Det er blevet mere almindeligt at tale

om inkontinens og henvende sig til lægen for at få hjælp.

Det sidste er vigtigt, fordi langt de fleste kan hjælpes, så

generne reduceres væsentligt eller helt ophører.

• Der er flere årsager til inkontinens:
• Beskadigelse af bækkenbunden i forbindelse med fødsler: store børn, mange og/eller langvarige
• fødsler, bristninger.
• Fremfald af blæren i skedeåbningen og nedsynkning af livmoderen.
• Overvægt, kronisk hoste, forstoppelse eller fysiskbelastende arbejde.
• Østrogenmangel.
• Nerveskade i forbindelse med sukkersyge, diskusprolaps, blodprop/blødning i hjernen eller dissemineret sclerose.
• Vanddrivende medicin og uhensigtsmæssig væskeindtagelse.

Først og fremmest vil vi kortlægge problemets omfang og hvilken type inkontinens, det drejer sig om. I forløbet vil der blive foretaget en almindelig gynækologisk undersøgelse inklusive ultralydscanning. En urinprøve vil blive undersøgt for bakterier, blod og sukker.

Hvis du ikke allerede har udfyldt et væske/vandladningsskema vil du blive bedt om at gøre dette hjemme på tre typiske dage. Formålet er at registrere hvor meget du drikker og tisser, samt i hvilke situationer du er inkontinent.

Behandlingen vil afhænge af, hvilken type inkontinens det drejer sig om og kan sammensættes af:

• Bækkenbundstræning
• blæretræning (optræning af 2-3 timers interval mellem toiletbesøg og sikring af, at blæren tømmes fuldstændigt)
• lokalbehandling med østrogen.
• medicinsk behandling: blæreafslappende, vanddrivende, hæmning af urinproduktionen.
• Akupunktur hvis pt ønsker at betale selv (kun for trang-inkontinens)

En stor del af de henviste kvinder helbredes alene ved ovenstående enkle behandlingsmetoder.

For kvinder med vedvarende anstrengelsesinkontinens kan operation komme på tale. Denne vil typisk bestå i, at man understøtter urinrøret med en slynge, der trækkes til, så den akkurat ophæver inkontinensen. Denne operationstype kaldes TVT og foregår i lokalbedøvelse. Hvis blæren samtidig er nedsunken foretages operation gennem skeden, idet urinrøret understøttes og bækkenbundsmusklerne strammes op. Begge operationer foregår på hospital.

For trang-inkontinens kan lokal Botox behandling i blæren være en mulighed.

Der kan efter udredning søges om tilskud til f.eks. bind,

bleer, sengeunderlag og katetre efter §97 i Serviceloven.

Din egen læge vil hjælpe dig med det.

Hvor finder jeg mere information?

Kontinensforeningen: Tlf. 33 32 52 74, www.kontinens.dk

Netdoktor: www.netdoktor.dk

Hjælpemiddelcentralen: www.hmc-dk.dk