Virkningsmekanisme ved akupunktur

Akupunktur nåle i hud og muskelvæv medfører fysisk mekanotransduktion og inflammation. Dette frembringer aktionspotentialer via sensoriske (afferente) nerver, der kommer fra neuroner lokaliseret i rygmarven og som transmitteres til centralnervesystemet (rygmarv og hjerne).

Den afferente stimulation registreres nu forskellige steder i hjernen og bliver oplevet som en sensorisk sensation kaldet deqi. Opleves som ømhed, trykkende, varmende, prikkende/tyngde fornemmelse i det behandlede område.

Segmentalt aktiveres smertemodulering ved at aktivere hæmmende interneuroner i rygmarvens baghorn. Dvs. en ikke smertefuld aktivering af disse interneuroner kan hæmme indkomne smertestimuli, fra samme segmentale områder. Fx har livmoderen nerveforsyning der kommer fra samme segment som hud og muskler på et område på underbenene. Derfor har det en virkning at sætte en nål i netop det hud og muskelområde (segment) ved fx menstruationssmerter.

Hæmningen med en nål i et segment kan således påvirke motorisk aktivitet, sympatisk aktivitet og somato-autonome reflekser relateret til indre organer der sender og modtager signaler fra samme segment.

Hjernescanninger har vist, at akupunktur modulerer aktivitet i områder i hjernen. Disse områder har indflydelse på blandt emotionelle komponenter relateret til smerte og interagerer med hypotalamus og hjernestammen. Hypotalamus og hjernestammen har modulerende effekt på neuroendokrine funktioner og det kan være en forklaring på effekten af akupunktur ved f.eks. klimakterielle gener.

Akupunkturpunkterne er anatomiske lokaliteter der er relateret til de symptomgivende strukturer og hvor det er oplagt at behandle. De vælges ud fra viden om deres lokale og segmentale nerverelation til den aktuelle gynækologiske lidelse, og dels ud fra deres centrale smertemodulerende/neuroendokrine mekanisme.