udflåd

Alle kvinder i den fødedygtige alder har vaginalt udflåd. Kvinder, der bruger østrogenholdig hormonbehandling, vil ligeledes have et naturligt udflåd.

Mængden og udseendet af udflådet varierer gennem menstruationscyklussen. Hos nogle er udflådet næsten ikke bemærkelsesværdigt, mens andre oplever større variation. Det er en naturlig del af skedens normale funktion.

Skeden indeholder et naturligt mikrobiom bestående af forskellige bakterier, hvor mælkesyrebakterier (laktobaciller) normalt dominerer. Disse bakterier producerer mælkesyre, som holder skedens pH sur og beskytter mod overvækst af andre bakterier og svampe.

Når balancen i mikrobiomet ændres, kan der opstå symptomer som øget udflåd, lugtgener, irritation eller kløe. En ændret balance betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en egentlig infektion.

Den vaginale flora er dynamisk og påvirkes af mange forskellige forhold, blandt andet:

• hormonelle forandringer gennem menstruationscyklus
• graviditet og amning
• overgangsalderen
• seksuel aktivitet
• antibiotikabehandling
• prævention
• medicin
• vaginalprodukter og intimhygiejne
• allergi eller hudsygdomme
• andre sygdomme og kroppens immunforsvar
• individuelle genetiske forhold.

Østrogen er vigtigt for en sund vaginal slimhinde.

Hormonet medvirker til, at slimhinden opbygger glykogen, som fungerer som næring for laktobacillerne. Når laktobacillerne trives, opretholdes den sure pH-værdi, som beskytter mod ubalance i mikrobiomet.

Derfor ses vaginale gener hyppigere i perioder med lavt østrogenniveau, f.eks. under amning og efter overgangsalderen. Hos enkelte kvinder kan hormonel prævention også påvirke den vaginale balance.

Gener fra skeden kan vise sig på mange forskellige måder, blandt andet:

• øget udflåd
• ændret lugt
• tyndt, gulligt eller gråligt udflåd
• hvidligt eller klæbende udflåd
• kløe eller svie
• irritation omkring skedeåbningen
• svie ved vandladning
• smerter ved samleje.

Det er vigtigt at vide, at de samme symptomer kan skyldes forskellige tilstande.

Mange forbinder for eksempel kløe med svampeinfektion. Kløe forekommer imidlertid også hos omkring halvdelen af kvinder med bakteriel vaginose. Symptomer alene kan derfor sjældent afgøre, hvilken behandling der er den rigtige.

De hyppigste årsager til gener fra skeden er:

• bakteriel vaginose
• svampeinfektion
• inflammatoriske forandringer i skedeslimhinden (vaginitis)
• seksuelt overførte infektioner.

Sjældnere skyldes symptomerne hudsygdomme, fremmedlegemer, celleforandringer eller i sjældne tilfælde kræft. Ved vedvarende eller tilbagevendende symptomer er en grundig gynækologisk undersøgelse derfor vigtig.

Den rigtige behandling afhænger af den rigtige diagnose.

I klinikken foretager vi en gynækologisk undersøgelse og undersøger vaginalsekretet med mikroskopi af frisk udflåd (wet smear). Undersøgelsen giver svar med det samme og gør det i de fleste tilfælde muligt at skelne mellem bakteriel vaginose, svampeinfektion, inflammatoriske forandringer og normal vaginalflora.

Ved mistanke om en seksuelt overført infektion suppleres undersøgelsen med prøver.

For at mikroskopien bliver så præcis som muligt anbefaler vi, at:

• du undlader at skylle eller vaske inde i skeden samme dag
• du undgår vaginal medicin de sidste 1–2 døgn, hvis det er muligt
• du kontakter klinikken, hvis du har kraftig menstruation på undersøgelsesdagen, da blod kan vanskeliggøre vurderingen.

Du behøver ellers ikke at gøre noget særligt inden undersøgelsen.

Behandlingen afhænger af, hvad undersøgelsen viser.

I mange tilfælde kan behandlingen påbegyndes med det samme. Hvis symptomerne ikke forsvinder som forventet, eller hvis de vender tilbage, kan en kontrol være nødvendig. Nogle kvinder har en kombination af flere tilstande, og behandlingen skal derfor tilpasses undervejs.

Målet er ikke blot at behandle symptomerne, men også at genoprette en sund vaginal balance og mindske risikoen for tilbagevendende gener.